- 20. november
Afsked er altid fyldt med følelser. På vej ud af Albuquerque med kurs mod Los Angeles består de følelser af zzzZZZZZZz…
Træthed, primært. Vi er nu nået til Los Angeles efter endnu en tur med Greyhound-bussen. Jeg vil kun fortælle om en enkelt oplevelse fra busturen. Efter at have krydset grænsen fra New Mexico til Arizona, steg grænsepolitiet om bord ved det første stop i staten. To mænd i uniformer og med kasketter gik bussen igennem og spurgte hvor de rejsende var fra. Tre-fire gutter kunne ikke vise tilstrækkelig dokumentation og var meget sparsomme med at forklare sig på engelsk og blev derfor bedt om at stige af bussen med deres bagage.
Sprint for frihed
Alt foregik i rimelig ro og orden, indtil den ene pludseligt besluttede sig for at efterlade sine tasker og spurte for frihed. Mens de rejsende heppede ham af sted med tilråb som ”go, go, go” og klapsalver, spænede han hele vejen over busholdepladsen med et stort grin over hele ansigtet, og en betjent fra grænsepolitiet lige i hælene. Om ikke for hans lovlydighed, kan man rose ham for at flygte med en frisk attitude, selv om det perspektiverne så rimeligt kortsigtede ud med få egnede gemmesteder i den lille by. De andre blev kropsvisiteret og gennet ind i grænsepolitiets biler, stadig i rimelig ro og orden. ”Jaja, vi ser dem alligevel igen om et par uger,” kommenterede den ene betjent, da en af de andre rejsende bad dem om at behandle de illegale respektabelt.
Desværre…
I mellemtiden kørte en anden af bilerne efter flygtningen for at hjælpe betjenten der havde sat efter ham til fods. Det lykkedes grænsepolitiet at fange ham og bringe ham tilbage i bilen. Det eneste offer i hele maskeraden led betjenten der havde sat efter flygtningen til fods, og det var kun af materiel karakter. Han vendte tilbage uden kasket. Hvad der er hændt med kasketten, er desværre en løs ende som fantasien må håndtere. Mit bud er at han har smidt den i arrigskab og trampet den til laser.
